top of page
Mor og Newborn
Far og datter
Munter gravid kvinde

Gravide & Nybagte forældre

Vi lever i en verden hvor det altid har været kvindens fornemmeste opgave at føde og være en god mor - og så smiler hun sig igennem tilværelsen, som værende det lykkeligste og mest overskudsagtige menneske på denne jord.

 

For det første er det ikke alle kvinder som ønsker et liv med børn. Det er heldigvis blevet mere acceptabelt men vækker stadig forargelse blandt mange. I dag er vi kvinder meget mere end "mor", "hustru", "rengøringsdame" og "kok". Mange forsørger sig selv, rejser, studerer, producere kunst mv. og får skabt det indhold - den livskvalitet - som de har brug for og ønsker i livet.

 

Uanset om man ønsker børn eller ej, så vækker graviditeten og tanken om det er blive forælder, mange tanker og mange følelser. Det er hårdt at skulle være nogens mor og nogens far, og alle de behov man tidligere har kunnet få tilfredsstillet når man ville bliver nedprioriteret.  Nogle kan få tanker som "skal det bare være sådan resten af livet?", "vil jeg overhovedet det her?", "jeg er ikke sikker på at jeg kan det her!" Nogen føler intet for fosteret så længe det er i maven og nogen har svært ved at mærke de her kærlighedsfølelser når babyen er blevet født.

Der kan både være fantastiske, triste og ambivalente følelser før, under og efter graviditeten og det kan være meget overvældende, men ingen af disse følelser er forkerte - ej heller en "manglende" følelser. Det er helt normalt og helt okay.

 

Dine tanker har en afgørende rolle og kan hjælpe dig en hel del. 

Jeg tilbyder samtaler til:

  • Gravide

  • Nybagte mødre  og/eller fædre

 

Det kan være enkelt samtaler eller samtaler som par/familie. Mødestedet finder vi ud af sammen, da det er af stor betydning at du/i føler jer trygge.

Forældre & kommende forældre
bottom of page